DFDS

Erhvervspraktikant

 

#LI-DNI

Som erhvervspraktikant i DFDS bliver du lukket ind i vores verden og får en god forsmag på, hvad en karriere til søs indebærer.

Når du er inde tager vi os godt af dig og forventer, at du til gengæld viser interesse for faget og møder op med den rette indstilling.

For at komme i betragtning til en praktikplads skal du søge på samme måde, som om du søgte et job hos os, det vil sige ved hjælp af vores elektroniske rekrutteringssystem, som du kommer ind i ved at klikke på linket. Da vi kun råder over et begrænset antal praktikpladser, er vi som regel nødt til at foretage en udvælgelse på samme måde, som om vi havde flere ansøgere til et rigtigt job, så vi anbefaler, at du gør dig umage med at beskrive, hvorfor vi netop bør tildele pladsen til dig.

Du vil modtage en e-mail bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning. Herefter kan der godt gå op til en måned, før vi ved om der er plads i den eller de perioder, du har ønsket at komme i praktik.

Er der plads reserverer vi i første omgang pladsen til dig, og sender dig en mail, hvor vi beder dig og din skolevejleder om at bekræfte, at du ønsker at gøre brug af pladsen. Når vi har modtaget en sådan bekræftelse, sender vi din ansøgning videre til skibet og informerer dem om, at du kommer. Når praktiktidspunktet nærmer sig, vil du direkte fra skibet modtage et program og en række praktiske oplysninger, blandt andet om mødetid og -sted, hvad du skal medbringe, og hvordan du eller din familie kan kontakte skibet, såfremt der måtte opstå behov for det.

Er der ikke plads vil du få en mail, så du har mulighed for at nå finde en anden god praktikplads.

Du skal være fyldt 15 år (lovkrav) for at få mulighed for tildeling af en praktikplads.

 


Ansøgningsfrist:

Ongoing

Arbejdssted:

Copenhagen

Yderligere oplysninger fås hos:

Kirsten Biener Hansen

Telefon: +45 3342 3247