Vi søger i øjeblikket to dygtige kollegaer til stillingen som Floor Manager i Tax Free Shoppen om bord på vores passagerskib PEARL SEAWAYS.
PEARL SEAWAYS sejler på ruten mellem København, Frederikshavn og Oslo.
Som Floor Manager er du medansvarlig for den daglige drift samt ledelsen af vores velfungerende team, som består af ca. 11-12 medarbejdere.
Tax Free Shoppen tilbyder et varieret udbud af varer inden for parfume, kosmetik, gaveartikler, ure, smykker, spiritus, tobak, slik, tasker, modetøj, legetøj og elektronik.
Vi fører blandt andet kendte mærker som Georg Jensen, Kai Bojesen, Daniel Wellington, Decadent, Rains, Royal Copenhagen, Rosendahl og mange flere.
Da stillingen er nyoprettet, vil du selv være med til at sætte dagsordenen og forme jobbet.
JOBBET
Udover den daglige drift og ledelse, er du, sammen med den anden Floor Manager, ansvarlig for at sikre, at alle gældende standarder og administrative rutiner for området overholdes.
I samarbejde med områdets Business Leader vil du få ansvar for implementering af nye tiltag, der skal styrke gæsteoplevelsen og salgsresultaterne.
Din arbejdsdag kommer til at foregå både bag skrivebordet og på gulvet, hvor du har en høj grad af kontakt med gæsterne og personalet.
I din daglige gang i driften, vil du have fokus på følgende:
Derudover bliver det dit ansvar at motivere og coache medarbejderne for at sikre, at de altid leverer exceptionel service, og at gæsterne får en god oplevelse. Du vil altså have stor medindflydelse på medarbejdernes trivsel, det faglige niveau og gæsternes samlede oplevelse af turen.
DIN PROFIL
Du er serviceminded og har fokus på gæsteoplevelsen.
For at trives i stillingen er det desuden vigtigt, at du kan nikke genkendende til følgende:
Personen vi søger:
DET PRAKTISKE
Alt arbejdet foregår ombord på skibet. Her skal du skal være indstillet på en arbejdsrytme, hvor du arbejder 14 dage, hvorefter du har 14 dages fri.
Arbejdsdagen ligger typisk på mellem 10 og 13 timer.
Lønnen følger overenskomsten mellem DFDS A/S og Metal Maritime. Det er nettoløn, der ikke beskattes (DIS), når du er bosiddende i EU.
Vi tilbyder fri kost og logi, når du er ombord, og når du ikke har vagt, har du mulighed for at slappe af med dine kollegaer eller træne i vores fitnesscenter. Du vil også få del i en række personalegoder, herunder rabatter og frirejser med familie og venner.
Vil du være vores nye kollega?
Så send os din ansøgning og dit CV med relevante informationer og lidt om dig selv.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Deadline for ansøgning er 12/6-2023 – men da vi løbende inviterer til samtale og ønsker at lukke opgaven hurtigt, opfordrer vi til at du sender din ansøgning allerede i dag.