DFDS Land-Based

Fleet assistant søges til DFDS Køletransport

Har du erfaring med transportbranchen, bred viden om lastbiler og ønsker at sikre kvaliteten af materiel? Så er du vores nye kollega.

DFDS Køletransport udvider fleet- og facilityafdelingen i Hobro og søger en kollega, der brænder for at arbejde med lastbiler og sørge for, at kvaliteten af materiel er i top.
Du bliver en del af fleet- og facilityafdelingen, hvor du sammen med dygtige kollegaer sikrer kvaliteten af vores materiel og matrikler, og spiller samtidig en væsentlig rolle for virksomhedens fortsatte udvikling.

OM STILLINGEN

Din arbejdsdag som fleet assistant vil byde på en bred vifte af arbejdsopgaver. I samarbejde med afdelingen får du ansvaret for at bevare overblikket over vores +120 lastbiler, +400 trailere og bl.a. sikre løbende vedligeholdelse og reparationer af vores flåde.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Koordinere værkstedsbesøg i tæt samarbejde med disponenter, chauffører og værksted
  • Opfølgning på værkstedsbesøg
  • Service og vedligehold af trucks og el vogne
  • Supportere chauffører vedr. problemer med lastbiler og trailere
  • Håndtering af mails og telefonopkald
  • Håndtere skader og opfølgning
  • Ad hoc administrative opgaver

    Du får reference til vores fleet- og facility manager, som du har tæt samarbejde med i din dagligdag. Du vil derfor også være sparringspartner på ad hoc-opgaver, eksempelvis ved opbygning af nye biler og trailere.

    Opfatter du dig selv som en medarbejder med flair for gode løsninger og er du drevet af at arbejde med mange forskelligartede opgaver, så passer du rigtig godt ind i vores afdeling.

    DIN PROFIL OG KOMPETENCER

    Vi garanterer et job i højt tempo og det er derfor vigtigt, at du er struktureret og vedholdende samt trives i en hverdag, hvor der skal tages beslutninger. Desuden skal du være god til at kommunikere og have forståelse for chaufførernes arbejdsopgaver.
    Yderligere ser vi gerne, at du har:

  • Erfaring/teknisk snilde med lastbiler og trailere
  • Forståelse for økonomi og drift
  • Har gode IT-færdigheder og lysten til at lære nye systemer
  • Fleksibel indstilling til opgaver og arbejdstid
  • Taler og skriver dansk og engelsk

    Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men har du en erhvervsfaglig uddannelse som chauffør, lastvognsmekaniker eller lignende er det en fordel, der giver dig et grundlæggende fundament i stillingen.


    For at opnå succes i stillingen skal du have lysten til at forstå forretningen indefra og have sans for høj kvalitet. Har du samtidig et godt humør og ser dig selv som handlekraftig, så ved vi, at du vil være et godt match for DFDS Køletransport.


    DFDS Køletransport tilbyder et professionelt arbejdsklima, hvor tonen er uformel. Du får mulighederne for et udviklende job, hvor vejen til beslutningerne er kort.
    Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, der matcher kvalifikationer, samt pension og sundhedsforsikring.




    OM AFDELINGEN

    Fleet- og facilityafdelingen består af i alt 3 medarbejdere, der håndterer alle opgaver for lastbiler, materiel, matrikler mm. Du bliver en del af et dynamisk team, hvor der lægges vægt på selvstændigt arbejde og løbende feedback. Afdelingen er kendetegnet ved en uformel atmosfære, hvor der er mulighed for sparring og hjælp på tværs af opgaverne.



    ANSØGNING OG SPØRGSMÅL

    Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og der bliver løbende indkaldt til samtaler.

    Arbejdssted: Hobro – tæt på motorvejen
    Arbejdstider: 37 timer pr. uge.

    Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fleet- & facility manager Anders Jensen på tlf. 27 22 65 28


    OM VIRKSOMHEDEN

    DFDS Køletransport A/S Hobro er en del af DFDS-koncernen, som beskæftiger over 10.000 medarbejdere. Hos DFDS Køletransport A/S tilbyder vi køle-, fryse- og stykgodstransporter primært i Danmark. Vi er en virksomhed i vækst, og med en årlig omsætning på ca. 500 mio. kr. og ca. 200 dygtige medarbejdere, arbejder vi målrettet og løsningsorienteret på at servicere vores kunder bedst muligt.
  • Region:

    Region Nordjylland

    Jobtype:

    Fast

    Arbejdstid:

    Fuldtid

    Arbejdsdage:

    Dag

    Ansøgningsfrist:

    19-06-2022

    Tiltrædelse:

    01-07-2022

    Arbejdssted:

    Hobro