Vil du være en del af en virksomhed med et uformelt arbejdsmiljø, hvor engagement og ansvarsbevidsthed er vigtige værdier?
Trives du med at arbejde på tværs af en organisation, hvor du bl.a. har ansvaret for vigtige administrative driftsopgaver? Forstår du vigtigheden af god kommunikation og har flair for HR? Så er det måske dig, der er vores kommende kollega.
Vi søger en grundig og detaljeorienteret HR-koordinator til vores HR-afdeling i Hobro. Her vil du sammen med dygtige kollegaer bidrage til udvikling af både medarbejdere og processer i virksomheden.
DIN ARBEJDSDAG & OPGAVER
Din arbejdsdag vil byde på en bred vifte af administrative opgaver. Du får ansvaret for at opdatere og vedligeholde virksomhedens HR-data i Dynamics 365, ligesom du vil udarbejde ansættelseskontrakter og tillæg mv. Derudover får du ansvar for at udarbejde og publicere stillingsopslag og løbende kommunikere med nye og eksisterende lastbilchauffører.
I din dagligdag vil du også bistå personalechefen i planlægning af chaufførernes arbejdsplan og ferieplanlægning, og i øvrigt være i tæt dialog med medarbejdere og ledere.
Dine primære arbejdsopgaver:
Administrative opgaver ifm. onboarding og offboarding af medarbejdere
Kommunikation med lastbilchauffører og supportere dem i daglige HR-spørgsmål
Rekruttering: udarbejdelse af stillingsopslag, indkaldelse til samtaler mm.
Udarbejde ansættelseskontrakter, tillæg mv. for timelønnede medarbejdere
Koordinering og tilmelding af kurser/efteruddannelse for chauffører
Opfølgningssamtaler og fastholdelse af nyansatte
Vedligeholdelse af DFDS Køletransports intranet og sociale medier
Ad hoc administrative opgaver
Dine arbejdsopgaver spænder bredt og det er derfor væsentligt, at du har en helhedsorienteret tilgang til varetagelsen af opgaverne og et skarpt overblik.
DFDS Køletransport er en virksomhed i udvikling og er en del af DFDS-koncernen. Derfor byder rollen også på ad hoc projektopgaver, fx planlægning og koordinering af disponent- og administrationselevers elevforløb, hvilket er en fremtidig opgave vi står overfor, som vi gerne ser dig være ansvarlig for.
Er du samtidig motiveret for at udvikle og sikre høj kvalitet i onboarding- og offboardingprocesser, samt at bidrage til trivsel og fastholdelse af vores medarbejdere, så er du den kandidat, vi leder efter.
DIN PROFIL
Sætter pris på administrative opgaver
Struktureret og detaljeorienteret
Relevant uddannelse eller erfaring indenfor administration og/eller HR
Samarbejdsorienteret og servicemindet
Gode kommunikationsevner. Både skriftligt og mundtligt
Har gode IT-færdigheder og lysten til at lære nye systemer
Taler og skriver dansk og engelsk
Til stillingen er vi på udkig efter dig som er stærkt motiveret for de administrative processer og opgaver. Opfatter du dig selv som en person med et godt overblik, der brænder for, at der er orden i de data vi varetager, så passer du rigtig godt ind i vores afdeling.
Har du et godt humør og ser dig selv som robust og handlekraftig, så ved vi, at du vil være et godt match for DFDS Køletransport.
OM AFDELINGEN
HR hos DFDS Køletransport består lokalt af 2 medarbejdere, der varetager alle lokale HR-opgaver og processer. Afdelingen er en del af, og samarbejder med, de øvrige HR-afdelinger i DFDS-koncernen med lokation i København og Esbjerg. Du vil opleve tæt samarbejde og sparring i HR, lokalt og nationalt. Afdelingen løfter opgaverne sammen og i tæt samarbejde med forretningen.
ANSØGNING OG SPØRGSMÅL
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og der bliver løbende indkaldt til samtaler.
Arbejdssted: Hobro
Arbejdstider: 37 timer pr. uge.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Helle Ødum, tlf. 97536399.
OM VIRKSOMHEDEN
DFDS Køletransport A/S Hobro er en del af DFDS-koncernen, som beskæftiger over 10.000 medarbejdere. Hos DFDS Køletransport A/S tilbyder vi køle-, fryse- og stykgodstransporter primært i Danmark. Vi er en virksomhed i vækst, og med en årlig omsætning på ca. 500 mio. kr. og ca. 200 dygtige medarbejdere, arbejder vi målrettet og løsningsorienteret på at servicere vores kunder bedst muligt.
Region:
Region Nordjylland
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
22-05-2022
Tiltrædelse:
01-07-2022
Arbejdssted:
Hobro