DFDS IT

IT Support Trainee

Er du nysgerrig, teknisk interesseret og brænder for at give en professionel brugersupport til dine kollegaer? Så har vi måske det rette elevforløb til dig.
Da en af vores nuværende elever færdiggøre sit forløb her efter sommerferien søger vi en ny IT-support elev til DFDS - en spændende arbejdsplads med varierende arbejdsopgaver og gode kollegaer, hvor du får mulighed for faglig udvikling og indflydelse på din egen opgaver.
 

Du bliver en del af IT support afdelingen i Danmark, som er et dynamisk og erfarent team med 5 medarbejdere, der hver dag sætter en ære i, at sikrer at alt, hvad der har med IT at gøre, virker optimalt for vores kolleger på tværs af hele DFDS. Vi er i alt 34 i afdelingen fordelt på 12 lokationer. Du vil primært skulle supportere vores HQ i Nordhavnen med omkring +500 medarbejdere men der kan forekomme mindre rejseaktivitet til nogle af vores andre kontorer rundt om i Europa.
 
Du vil få en spændende alsidig arbejdsdag, hvor du kommer til at arbejde med support på blandt andet informations- og kommunikationsudstyr, opsætning, konfiguration, fejlsøgning, rådgivning, helpdesk, vedligeholdelse af nuværende systemer og implementering af nye systemer.

Vi vil selvfølgelige give dig et grundigt introduktionsforløb så du føler dig rustet til at varetage de daglige udfordringer.

Ansvarlig og energisk 
Vi søger en elev der allerede har bestået grundforløbet på it-supporter uddannelsen og nu mangler et sted at folde den teoretiske viden ud i praksis. 
Vi forventer selvfølgelig, at du brænder for IT og brugerkontakt og forestiller os, at du er nysgerrig og motiveret for at tage en it-rettet uddannelse. Har du erfaring med it-support eller kundeservice i forvejen er det kun en fordel.

Du interesserer dig for IT, er selvstændig, servicemindet og kan lide, når tingene går stærkt. Med en alsidig hverdag er det endvidere vigtigt at du er lærenem og har let ved at sætte dig ind i nye produkter, gerne med kendskab til Windows 10 og Microsoft Office som vi benytter. 
Du kan sætte dig i brugerens sted og evner at formidle tekniske svar i et let forståeligt sprog. Derudover sætter du en ære i at levere god kvalitet og service. Vores koncernsprog er engelsk og det er derfor vigtigt at du er flydende i både dansk og engelsk.

Hvad kan vi tilbyde?
Du vil blive en del af en international virksomhed i vækst og indgå i teamet på lige fod som os andre. Vi tilbyder et intensivt uddannelsesforløb og introduktion til IT- verdenen. Hvis du gør et godt indtryk og skaber gode resultater kan dette uddannelsesforløb blive første skridt imod en karriere i DFDS med mange muligheder.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Afdelingsleder Torben Rasmussen på tlf: 45 3342 3326

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt da vi løbende indkalder interessante profiler til samtale. 

Region:

Region Hovedstaden

Application deadline:

14/04/2021

Expected Start Date:

As soon as possible

Location:

Copenhagen Ø