DFDS Sea-Based

Børneunderholder

Vi søger løbende kvalificerede kollegaer til vores team. Er du interesseret i at prøve dine komptencer af i en stilling som børneunderholder til søs, så søg denne uopfordrede stilling.

Vi sejler årligt med ca. 93.000 børn på vores to skibe. Derfor har vi også stor fokus på, at børnene skal have en fantastisk oplevelse, som de vil huske længe. Vi har vores helt egen piratklub, hvor man kan møde vores maskot, Jack the Pirate, tegne og være med i sjove konkurrencer. Der er også tid til at lave både ansigtsmaling og ballondyr. Vi har også en spændende skattejagt ombord, hvor der er mulighed for at vinde flotte præmier. Vores børneunderholdningen sørger for at sætte et smil på børnenes læber og give forældrene en lille pause. På den måde får alle vores passagerer en god rejse og en masse sjove minder med hjem.

JOBBET

Som børneunderholder vil det være dig, der arrangerer og gennemfører diverse børneaktiviteter såsom skattejagt, tegnekonkurrencer og lignende. Dette er derfor et job, hvor hver dag er forskellig og byder på nye spændende udfordringer og sjove stunder. Du får mulighed for at være kreativ og skabe et spændende univers for alle børnene ombord. Du skal derfor kunne lide at engagere dig og optræde for børnene – også i ”Jack the Pirate” kostume.

DIN PROFIL

  • Du har erfaring med underholdning indenfor børnesegmentet. Det kan være fra teater, musik, som guide, klovn eller noget helt tredje.
  • Du er en dygtig formidler og har ikke noget imod at stå på en scene foran mange mennesker.
  • Du skal kunne tale enten dansk, svensk eller norsk, samt kunne kommunikere på engelsk.
  • Du er fleksibel, initiativrig, ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner.
  • Generelt nyder du bare at være sammen med børn og give dem en god oplevelse.

DET PRAKTISKE

Arbejdet foregår ombord på skibet. Arbejdsdagen ligger typisk på mellem 10-13 timer om dagen.

Vi søger en børneunderholder, der kan se sig selv blive en del af teamet i en Day2Day ansættelse.

Som Day2Day afløser skal du ideelt kunne arbejde minimum 2 vagter om måneden. Vagterne kan variere fra 2 til 10 dage, og aftales i samarbejde med din manager. Det foretrækkes, at man arbejder fortrinsvis torsdag-mandag eller fredag-søndag.

På sigt er der mulighed for at blive en del af teamet som Basic ansat, hvor man arbejder 14 dage efterfulgt af 14 dages fri.

Lønnen følger overenskomsten mellem DFDS A/S og 3F. Det er nettoløn, der ikke beskattes (DIS), når du er bosiddende i EU.

Vi tilbyder fri kost og logi, når du er ombord. Når du ikke har vagt, har du mulighed for at slappe af med dine kollegaer eller dyrke motion i vores fitnesscenter. Vi tilbyder også personalegoder, som blandt andet inkluderer frirejser med familie og venner

Vil du være vores nye kollega? Så send din uopfordrede ansøgning ved at trykke ”Send Ansøgning”. Selvom din ansøgning er uopfordret læser vi løbende ansøgningerne igennem. Hører du ikke fra os inden 6 måneder, bliver din ansøgning slettet. Du skal herefter være velkommen til at sende en ny ansøgning.

Region:

Region Hovedstaden

Arbejdssted:

København

Yderligere oplysninger fås hos:

HR Recruitment Specialist

Telefon: +45 91 37 40 54