DFDS Restaurant & Bar

Bagerelev

Du vil blive en del af et team, der laver brød og kager til vores fem forskellige restauranter ombord. Som bagerelev hos DFDS får du mulighed for at prøve kræfter med alt indenfor branchen, så som fløde kager, glutenfrit brød, stenalderbrød, tørkager, skærekager, små desserter, pizzadej, surdejsbrød, almindelig bagerbrød, rundstykker og meget mere. Derudover bliver man som bagerelev dagligt udfordret med spændende opgaver, hvor man kan lade kreativiteten løbe frit, når der fx skal laves kage til vores cirka 170 crew medlemmer ombord.

Vi laver alt vores brød fra bunden og sætter en stor ære i vores høje kvalitet og gode råvarer.

Uddannelsen:

Som bagerelev får du en unik mulighed for at levere brød af meget høj standard til vore 5 forskellige restauranter og dermed være med til at servicere op til 1800 passagerer.

Uddannelsen som bager varer 4 år. Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. Den praktiske del foregår ombord på et af rederiets passagerskibe, hvor du som bagerelev bliver en del af service teamet.

Du kan læse mere om uddannelse her:

https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/foedevarerjordbrugogoplevelser/bager-og-konditor

 

Din prolil:

Du har afgangseksamen fra folkeskolen og har herudover gennemgået Grundforløb 1 og 2.

Du er moden og har gerne prøvet, at have et eller flere jobs.

Du er fleksibel, initiativrig, ansvarsbevidst og så skal du have gode samarbejdsevner.

Du har et almindeligt godt helbred, så du uden problemer kan få udstedt sundhedsbevis for søfarende.

Vigtigst af alt, så søger vi en person, som har lysten og passionen for at blive en rigtig dygtig bager.

 

Arbejdstid:  

Der laves en fast tørn, hvor der arbejdes 14 dage i træk, efterfulgt af 14 fridage.

 

Løn:   

Din løn følger overenskomsten mellem DFDS A/S og Metal Maritime, og er nettoløn som ikke beskattes. 

 

Bliv en del af familien

Vi tilbyder en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor du har mulighed for at blive en del af DFDS-familien. Du får en arbejdsplads, der aldrig ligger stille. Vi tilbyder kost og logi, når du er ombord og du får 2 minutter til arbejde. Når du ikke har vagt, er der gode muligheder for at dyrke motion i vores fitness center eller se en film med dine kolleger. Vi kan tilbyde personalegoder i form af gode rabatter på Tax Free produkter samt frirejser sammen med familie og venner.

 

Har du lyst til at være vores nye bagerelev, kan du sende CV og ansøgning ved at trykke ”Send Ansøgning” senest d. 1/2 2019 og gerne før da vi løbende læser ansøgninger igennem.

På ruten mellem København og Oslo sejler DFDS SEAWAYS’ to skibe, CROWN og PEARL. Skibene fungerer som flydende hoteller og betjener årligt op imod 780.000 passagerer.

Hver overfart tager ca. 17 timer, og undervejs er der en lang række tilbud: Fem forskellige restauranter, en vinbar, en pub, Natklub + diskotek, Espresso House, Poolområder, Tax-free shopping samt Konferencecenter.

Skibenes besætninger består af ca. 350 personer pr. skib. Hotelafdelingen udgør ca. 280 personer, og er dermed den største del af besætningen. Vi har alle et fælles mål om at betjene og give vores gæster en maritim kvalitetsoplevelse på havet.

 

Ansøgningsfrist:

01-02-2019

Tiltrædelse:

01-03-2019